Reboot

Følgende er en samling af links, kommandoer og frustrationer i forbindelse med opsætningen af owncloud, miniflux, nginx på raspberry pi2 der kører Rasbian. Jeg starter med en helt ny installation af Rasbian, det eneste der udover standard installationen er installeret er:

  • screen
  • htop
  • joe (giver mig min favoriteditor på kommandolinjen: jmacs - en let emacsklon)

Følgende afsnit er sat sammen af linksene du kan finde under links. Jeg starter med standarddokumentationen fra raspberrypi.org.

Første punkt er installation af nginx

$ sudo apt-get install nginx

Næste del installation af php5-fpm og php5-sqlite så vi kan afvikle php og bruge sqlite - et krav miniflux har.

$ sudo apt-get install php5-fpm php5-sqlite

For at få nginx til at bruge php, skal der gøres følgende, men start lige med at tage en backup filen for en sikkerhedsskyld:

$ sudo cp /etc/nginx/sites-available/default /etc/nginx/sites-available/default.bak

Hvis du gerne vil have flere sider hostet på din server så lad os gøre det lidt lettere og lave en navngivet config fil til vores side:

$ sudo cp /etc/nginx/sites-available/default /etc/nginx/sites-available/miniflux
$ sudo rm /etc/ngninx/sites-enabled/default
$ sudo jmacs /etc/nginx/sites-available/miniflux

I denne fil skal du finde linjen der starter med root, slet hvad der står efter root og indsæt følgende:

/var/www/miniflux

Find dernæst linjen under der starter med index og indsæt følgende til slut i linjen:

index.php

Find dernæst linjen:

# location ~ \.php$ {

Slet dernæst de '#' der indleder disse linjer:

location ~ \.php$ {
   fastcgi_split_path_info ^(.+\.php)(/.+)$;
   fastcgi_pass unix:/var/run/php5-fpm.sock;
   fastcgi_index index.php;
   include fastcgi_params;
}

Så du ender ud med følgende:

#pass the PHP scripts to FastCGI server listening on 127.0.0.1:9000

location ~ \.php$ {
fastcgi_split_path_info ^(.+\.php)(/.+)$;
fastcgi_pass unix:/var/run/php5-fpm.sock;
fastcgi_index index.php;
include fastcgi_params;
}

Efter disse ændringer skal vi have lavet et symlink så nginx kan finde vores config:

$ sudo ln -s /etc/nginx/sites-available/miniflux /etc/nginx/sites-enabled/

I mappen /var/www/miniflux/ opret en fil med navnet: index.php og tilføj følgende indhold:

<? echo phpinfo(); ?>

Så er det på tide at få nginx op at køre:

$ sudo service nginx start

Afprøv nu om det hele virker: http://localhost/miniflux

Næste trin er installationen af miniflux, en rss-læser:

$ cd ~/
$ wget http://miniflux.net/miniflux-latest.zip
$ unzip miniflux-latest.zip
$ sudo mv miniflux /var/www/

Nu skal vi lige have tjekket nogle rettigheder for mappen "miniflux"

$ chown -Rv www-data:www-data miniflux

Gå derefter ind på din servers addresse og du skulle gerne blive mødt af miniflux. For videre installation/opsætning af miniflux se: http://miniflux.net/documentation/installation

Links

  1. http://www.raspberrypi.org/documentation/remote-access/web-server/nginx.md
  2. http://www.sitepoint.com/setting-up-php-behind-nginx-with-fastcgi/

tt-rss på Rpi

Google Reader døde som sagt og da jeg igennem flere år har brugt Google Reader til mine newsfeeds, manglede jeg et alternativ. I stedet for at vente et par måneder til Google Reader endelig dør, valgte jeg at gå i gang med at lede efter alternativer. Der er flere der i øjeblikket byder ind med tjenester som Google Reader følgende lifehacker artikel beskriver nogle stykker og nævner også mit valg tt-rss.org.

Tiny tiny rss er et web-baseret selv hosted rss-program. D.v.s. det er et program du installerer og kører på en server du har adgang til. Så du har altså selv ansvaret for det og er ikke afhængig af multinationale selskabers luner og endnu bedre der stillet til rådighed gratis og under en gpl licens

Jeg har tidligere afprøvet min Raspberry Pi (Rpi) som http-server til at vise nogle statiske htmlsider, men ville afprøve tt-rss på min Rpi. Da Raspberry Pi's ikke har de mest fantastiske specifikationer, se fx følgende wikipedia artikel, så en fuldfed apache server er ikke en oplagt mulighed, så derfor kiggede jeg mod lettere alternativer. Her bliver lighttpd nævnt på tt-rss egen hjemmeside, så det valgte jeg at gøre. Jeg fulgte de to guides der ligger på tt-rss.org. Det eneste som guiderne ikke går nok i detaljer med er, at inden lighttpd kan servere php sider, så skal afvikling af php aktiveres. Se lighttpds egen side og følgende guide jeg selv brugte.

Og under en time efter - havde jeg min egen rss-service. Som ikke er afhængig af hvor vidt Google eller et andet firma hvis man havde valgt det, ikke tror på rss. Opsætning og brug af tt-rss følger i senere.

Raspberry Pi(s) - status

Jeg er den glade ejer af to Raspberry Pis som jeg holder af at lege med og har fundet nogle gode formål med. Jeg vil i løbet af de næste par uger skrive om hvad jeg bruger dem til.

I dag vil jeg ikke gå i så meget i detaljer, end at sige at Google Readers forestående død har inspireret mig:

tt rss

Armada: En ny begyndelse

Armadaen har ligget på hylden i en måneds tid, men det føltes ikke rigtigt at sådan en dejlig maskine bare skal ligge uden at blive brugt. Så nye muligheder skulle undersøges.

Armada

En ny udgave af Antix Mepis var kommet på gaden og den skulle selvfølgelig lige prøves af. Installation og opsætning gik lige så fint som det har gjort før og jeg havde hurtigt en brugbar bærbar. Antix Mepis kørte fint og krævede ikke det store af hardwaren, men der er alligevel mange valg der er taget for en på forhånd, blandt andet i forhold til browser, Firefox er ikke det oplagte valg til en så gammel maskine. Efter at have leget en uges tid med Antix besluttede jeg mig for at denne distribution ikke er let nok og ærlig talt så trængte og jeg til pille ved noget andet end Debianbaserede systemer. Dernæst er der i mit tilfælde mange valg der er truffet på forhånd som jeg ikke ville træffe selv.

En distribution som jeg længe har flirtet med tanken om at bruge og er kendt som en potentiel letvægtsdistribution og som også kan tilpasses til ens egne behov er: Arch Linux. Så for at lære Arch bedre at kende installerede jeg Arch på Armadaen. Jeg fulgte begynderguiden på Arch Linux hjemmeside. En hjemmeside der er super god, særligt er deres Wiki fantastisk.

I forhold til opsætning og installation af programmer så er der sket lidt nyt:

  • Login manager: Qingy
  • Terminal Emulator: rxvt-unicode (som virkelig er dejlig)
  • Window manager: Openbox
  • Browser: Dillo (og Chromium!!!)
  • Musik:moc/ncmpcpp
  • PDF: Xpdf

Derudover er der den sædvanlige opsætning med tin2, Conky og en del af de andre programmer jeg har lært at kende igennem Crunchbang Linux. Dernæst er der kommet en finpudsning af min konfiguration af Bash, Openboxs og screen. I forbindelse med Arch er der selvfølgelig en masse nye ting der skal lære for eksempel pakkemanageren Pacman og hele konfigurationen af systemet. Nu virker det i hvert fald som det skal. Jeg kører en håndfuld programmer:

  • Dillo
  • Newsbeuter
  • Emacs (jeps, jeg har valgt side og givet mig i kast med monsteret)
  • Moc
  • X, Conky, Tint2, samba, etc.

Og jeg bruger kun 63mb ram og 48mb swap. Processerforbruget ligger på ca. 7%. Så valget af Arch Linux var et godt valg! Armadaen virker levende og en dejlig maskine at arbejde på.

Armada nu med Arch.

Armadaen kørende Arch.

De idéer jeg har i forhold til brug handler primært om følgende:

  • Lærer Arch at kende
  • Lave hjemmeside på, igennem Emacs
  • Skrive/lærer bashscripts på
  • Arbejde med python
  • Sidst men ikke mindst hacke, udforske og eksperimenter med Linux!

Samba + Armada = frustration og server

Efter at have tænkt på armadaen som en svagt ydende reservepc, fik jeg en ide: Hvorfor ikke bruge den til en opgave den i højere grad ville kunne magte: server?

Jeg føler mig tryk i en terminal og bruger udover Chromium og Firefox sjældent gui-apps. Så at konfigurere en server i terminalen ville nok blive en udfordring, men en sjov en af slagsen.

Jeg havde en Debian Lenny minimal installationscd liggende og den bootede jeg så op i og fik konfigureret en minimal installation bl.a. med samba. Se debian.org og Debians installations manual. Jeg læste side op og side ned om samba og diverse konfigurationsmuligheder. Se dette link om opsætning af samba, godt nok under Ubuntu 7.04, men det holder stadig. Grunden til dette var, at jeg ikke kunne mounte samba-delingen med Nautilus. Jeg troede at det var min konfiguration der var noget galt med. Frustrationen voksede, for igennem terminalen med følgende kommando kunne jeg godt finde samba-delingen:

mig@Helena:~$  smbclient -L

Så delingen var på netværket og den var til at finde, hvorfor ville Nautilus så ikke finde den?

Det blev en træls hårknude for mig og jeg prøvede alverdens forskellig opsætning, uden succes. Så jeg søgte en alternativ tilgang. For selvom debian og ubuntu, jo er meget nært beslægtede, tænkte jeg, at det kunne løses med Ubuntu på armadaen. Så jeg installerede en minimal Ubuntu 9.10 opsætning (ingen X) på armadaen. Se dette gode link til en minimal Ubuntu installation. Det kører så men også udmærket. Det vil sige bortset fra, at Ubuntu æder 10-15mb mere selv i inaktiv tilstand end Lenny gjorde, og det gør en forskel nå man kun har 128mb gammel ram at gøre med.

Men samba virkede stadigvæk ikke igennem Nautilus. Det irriterede mig, men så slog det mig, at jeg kunne jo lige så godt mounte den igennem terminalen og med lidt nørklen lykkedes det, men først efter at jeg fandt ud af, at jeg manglede at installere smbfs. Alle de hovedbrud der kunne have været ordnet med et:

mig@Helena:~$  aptitude install smbfs

temmelig trælst... Hvorom alting er så virkede samba upåklageligt derefter. Selvom jeg faktisk ikke har prøvet igennem Nautilus, da jeg bruger fstab og mount. Følgende kommando bruger jeg til at mounte samba-delingen på min eeepc (kører Crunchbang Linux):

mig@Helena:~$ sudo mount -t cifs //192.168.1.101/public /media/smb/ -o user=mit-navn

Forklaring til kommandoen:

  • cifs :protokollen (husk at installere smbfs)
  • 192... : adressen på serveren. Adressen kan fore eksempel findes igennem ens router.
  • /public: mappen som delingen ligger i på serveren.
  • .../smb: mappen som delingen bliver mountet på lokalt.

Resten burde være til at gå til.

På min stationære har jeg følgende i min fstab

//192.168.1.101/public  /media/share    smbfs   username=mitnavn,password=mitpassword       0       0

Så bliver den automatisk mountet når min pc starter op.

Der findes bunkevis af dokumentation angående samba og særligt i forhold til opsætningen. Jeg har pt en meget enkel opsætning, men som senere skal udbygges, men mere om det senere...

Slitaz til backup

Følgende howto er en opskrift på hvordan jeg bruger Slitaz til at tage backup af rodpartitionen på mine linux-installationer, tvivler på at den kan bruges af andre, men selve idéen kan da!

Jeg har tidligere skrevet lidt omkring Slitaz og har været lidt inde på denne howto. Slitaz fortjener i sig selv en dybere beskrivelse, men det rækker ud over denne howto. I denne howto vil jeg kun koncentrere mig om det jeg selv bruger Slitaz til. Denne howto bygger på faktum at jeg har været for doven til at lave min egen slitaz-edition, som man vist ret let kan lave selv... Men den følgende opsætning virker upåklageligt, så jeg er faktisk ret ligeglad.

Start af Slitaz:

Når du har logget ind i Slitaz, skal computeren tilkobles netværket. Både det trådløse og det kablede virker uden problemer, selv om jeg opsætningen af den trådløse forbindelse er noget bøvlet...

De efterfølgende kommandoer kræver stort set alle sammen root-login, så hop i en terminal, det er også her vi kommer til at lave resten af arbejdet, og login via: su root

Installation af programmer:

For at kunne bruge Slitaz til det jeg vil, skal følgende programmer installeres:

  • screen
  • curl
  • samba

Installationen af programmerne foregår ved hjælpe af tazpgk Slitaz pakke-program:

$ tazpgk get-install screen
$ tazpgk get-install curl
$ tazpgk get-install samba

tazpgk sørger selv for at udrede dependcies og opdatere pakkelister.

Opsætning af sambashare:

Jeg gemmer backup-billedet på min sambaserver og for nemheds skyld sætter jeg sharen op via /etc/fstab

$ curl http://min-addresse.dk/snippets.txt | grep // >> /etc/fstab
$ nano /etc/fstab (og tilpas til opsætning: ip-addresse mm.)
$ mkdir /media/share
$ mount /media/share

Opsætning:

Når jeg skal til at lave backuppen, starter jeg screen, hvor igennem selve backupprogrammet så kører. Udover over at være et meget praktisk program, så sikre screen også at hvis forbindelse til dd ryger, så kan jeg stadig få forbindelse via screen -r.

curl er måske lidt overkill i denne situation, men det er sådan en dejlig nem måde at få de rigtige konfigurationer ned i fstab.

Selve backuppen:

Jeg bruger programmet dd til backuppen, læs om programmet her og her. dd er et program man skal have respekt for og en forståelse af før end det kan anvendes ordentligt.

$ fdisk -l (tjek dine partitioner)
$ touch /media/share/Backup/Img/archeee-sda1-$(date +%F).img (lav et tomt backup-billede.)
$ ls /media/share/Backup/Img/
$ dd if=/dev/sda1 of=/media/share/Backup/Img/archeee-sda1-$(date +%F).img bs=1M # Denne kommando laver selve backup-billedet, på min eeepc med en rod-partition på ~4.5gb, tager det ca. 30min at færdiggøre backuppen.

Færdig!

På følgende link kan se hvordan dd kan bruges til at genskabe rod-partitionen

Dette link er også godt, særligt hvis man har en eeepc.

Gentag denne proces to gange om måneden og husk daglig backup af de vigtigste filer!

Compaq Armada E500 - eller kampen uden ende?

Jeg har igennem længere tid bøvlet med en gammel Compaq armada E500 og har prøvet med forskellige distrobutioner Jeg har haft fat i Arch Linux, Vector Linux Light og AntiX Mepis.

Den distro jeg har haft mest held med er AntiX og det version 7.5. Den Installerer uden problemer finder alt hardware osv. Men da version 8.2 af AntiX kom ville jeg nyinstallere systemet. Det kom der så en masse bøvl ud af. For den fulde udgave af AntiX iso'en ville ikke installere, lige meget hvilken partitionering jeg lavede så crashede den massivt. Jeg forsøgte mig så med en skrabet udgave af AntiX, også kaldet base. Den installerede fint og jeg troede endelig, at jeg havde fundet løsningen på mine problemer. Desværre fulgte der så bare andre problemer med, for det viste sig at den ikke kunne finde mit keyboard layout. I den sammenhæng har jeg virkelig prøvet med mange forskellige ting, alt lige fra console-setup, locale-gen, locale og har også rodet med X.org og har tilmed prøvet at rode med Openboxs startup-script, fordi der muligvis skulle være en løsning i den sammenhæng, men ak - ingen let løsning. AntiX, personen bag distributionen kom med tippet om startup- scriptet, når det ikke engang virker, ja så er det lige før man har lyst til at kaste handsken i ringe.

Efter følgende har jeg så prøvet at installerer andre letvægtsdistroer som Arch og Vector Linux. Desværre uden held. Var indledningsvist let nok at sætte op, den fandt fint keyboard og net-forbindelse. Partitioneringen gik også ok og jeg fik lavet det partionerings skema Arch forlanger, så vidt så godt. Men da jeg kom til at skulle vælge "source", kom der en fejlbesked og installationen crashede. Jeg går ud fra at problemet kan bunde i to ting, enten at der er en fejl på cd'en, glemte vist også at tjekke md5summen... Eller også drejer det sig om at Arch alligevel ikke kunne finde min netværksforbindelse?

Armadaen i sin vælde

Hvor om alting er så havde jeg på AntiX-forummet læst om den fejl hvor ANtiX- installationen crasher når prøver at installerer ved hjælp af en ens egen partionering. Så jeg har bidt i det sure æble og bestemt mig for at prøve med en standard installation og ditto partitionering. Og jo lige nu er den igang med at installere og ser ud til at gøre det uden problemer... Så nu må jeg bare håbe at 8.2 standardudgaven af AntiX kan finde mit keyboard, ellers tror jeg at Armadaen kommer til at ligge noget tid udbrugt i sin taske...

Nu tror jeg vist at armadaen kommer til at sove i sin taske lidt tid, da jeg havde installeret 8.2 og havde rodet med locale-indstillingerne og genstarter computeren, så kommer der en lidt irriterende fejl. Da den har kørt bootscriptet og er ved at starte X, går den over i en sort skærm... Crap. Der røg min sidste tålmodighed med den maskine. Hvis/når jeg får brug for den igen så installerer jeg Antix 7.5, hvor forældet den udgave end er, eller må jeg prøve mig med en ny udgave af AntiX når den engang kommer...

Armada

Nas/musikstreaming projektet

Oversigt

Siderne om armada projektet omhandler mit arbejde/brug af armadaen både i forbindelse med letvægtsdistroer og om arbejdet med at gøre den til en server/nas.

Armadaen i sin vælde

Jeg har "arvet" en gammel Compaq Armada E500 som jeg igennem et årstid har gået og rodet med og lidt efter idéer til hvad jeg skulle bruge til. Jeg har forsøgt mig med at installere forskellige letvægts Linux distributioner, bl.a. Antix Mepis og Zenwalk Linux.

De to distributioner virkede ok, om end lidt langsomt. Særligt i en situation hvor min stationære ikke virkede, var Antix rigtig fin at have ved hånden. Men at have en nød pc stående og ikke rigtig tjene noget formål var lidt ærgerligt. Batteriet røg for et års tid siden og jeg har ikke været villig til at betale i omegnen af 700kr for et batteri til en flytbar-stationær. Så hvad stiller man op med:

  • Processor: Pentium III (Coppermine) 900MHz
  • RAM: 128MiB
  • HDD: ATA Disk 20GB

Så måden at bruge den på måtte være at have den stående og lave et eller andet der ikke krævede for meget af den. Med det dukkede der en idé op: den kunne fint bruges som en server og da jeg noget tid har savnet at kunne dele filer mellem min HTC Magic, min eeepc og min stationære var det oplagt at lave en eller anden form for fildelingsserver.